Nat på færgen
Søndag den 27. november 2011 Kl.21.35
Hej igen,
Tusind tak for alle de søde beskeder vi har modtaget. Vi har
det stadig fint nok. Line har fundet et UNO spil i sin taske, så det har vi spillet
det sidste stykke tid. Stemningen på færgen er okay nu. For et par timer siden
var alle stadig meget nedtrykte. Specielt børnefamilierne var meget kede af det
i begyndelsen, men besætningen har været gode til at melde ud, at der ikke er
nogen fare. De har også fundet pølser og frosne fiskefileter frem, som de nu er
i gang med at tilberede. Alle glæder sig meget til at få noget mad. Der var en
slæbebåd tidligere på aftenen, som prøvede at trække færgen fri. Det gik
desværre ikke, og de endte med at give op. De vil prøve med slæbebåden igen klokken
03.00 da de tror, at vandet til den tid vil være steget tilstrækkeligt til, at
færgen kan trækkes fri. Jeg håber virkelig, at det lykkedes. Selvom stemningen
er ret god her på færgen i forhold til situationen, så er det ret skræmmende at
være strandet midt i Højesteneløbet. Nu vil vi prøve at få noget søvn, inden vi
sikkert senere bliver vækket af slæbebåden.
-Phillip

Kommentarer
Send en kommentar